Nytårshilsen
Nytårshilsen
I Randers KFUM Håndbold ser vi tilbage på et succesfuldt 2016 – vi blev kåret til årets håndboldklub i kreds 4 – en titel, som vi fortsat håber alle nuværende og tidligere trænere/ledere har taget til sig som en anerkendelse af det utrættelige arbejde, der udføres hver eneste uge. Ligeledes håber vi, at alle klubbens spillere nyder at være en del af vores klub og at alle forældre fortsat vil bakke op på bedste positive og konstruktive vis – også med en hjælpende hånd i ny og næ;-)
Vi læser ofte om “håndboldens fald” – og medlemsnedgang over alt…
Jeg har i skrivende stund lige indtastet tallet 386 til medlemsregistrering (hen over året) på antal personer, der enten har været spiller eller træner i Randers KFUM Håndbold i 2016.
(i 2012 var tallet 240…), så fakta hos os er noget helt andet positivt!
Det udfordrer på hal-kapacitet – men vi gør fra klubbens side alt for at enhver time udnyttes – og at hallen aldrig står tom forgæves. Vi opfordrer igen trænerne til at være opmærksomme på lige at give besked ved udekampe/aflysninger mv. (ugen før)
Dertil kommer den udfordring, som desværre nu også har ramt os som indlejer i en skolehal. Nørrevangsskolen har pr. april 2016 fået installeret wi-fi i idrætshallen – hvorfor den i 2-4 uger om året fremadrettet vil være optaget pga. hhv. terminsprøver (januar) og afgangsprøver (dette heldigvis i maj). Vi har desværre meget begrænsede muligheder for andre haller i disse uger.
Vi ser frem mod 2017 – og et forår med X-mas cup (7/1), træner/leder arrangement (13/1), fastelavn, afslutningsfester (senior 18/3, ungdom følger) Ikast tur ungdom (7-9/4), Ålestrup tur senior (21.-23. april) og selvfølglig en masse træning, kampe og hvad vi ellers finder på.
I ønskes alle et godt nytår og på gensyn i 2017
På bestyrelsens vegne
/Stine Schytte